Velkommen til WOSA!
Wines of South Africa, WOSA, repræsenterer alle eksporterende vinproducenter i Sydafrika og har flere end 500 eksportører i sin database, lige fra alle de største sydafrikanske vinproducenter til de små garagists. WOSA er en non-profit, selvstændig organisation, hvis vigtigste opgave er at markedsføre sydafrikansk vin.
WOSA finansieres dels via en vinskat på al vin, der eksporteres, og dels via bidrag fra det sydafrikanske vinindustriforbund.
WOSA deltager løbende i store vinmesser rundt om i verden, eksempelvis ProWein i Tyskland, the London Wine Trade Fair og Vinexpo i Frankrig.
WOSA er endvidere ansvarlig for Cape Wine messen, der finder sted hvert andet år i Cape Town. I forbindelse med den sidste messe, der fandt sted i april 2006, var arrangeret en "Wine Diversity Conference", der fokuserede på sammenhængen mellem diversitet i naturen og vin. Temaet er baseret på den kendsgerning, at Cape Wine dyrkes i et område, der er en del af The Cape Floral Kingdom, der er et af de mest varierede botaniske områder i verden, hvilket afspejles i vinene.
Næste Cape Wine finder sted 23.-25. september 2008. Denne gang kædes vinmessen sammen med de to store auktioner, så man får en længere periode med mange gode vinoplevelser. Programmet er:
19.-20. september 2008. Nederburg Auction. Se program på www.nederburgauction.co.za
23.,24.-25. september 2008. Cape Wine 2008. Se program på www.capewine2008.co.za
27. september 2008. The Nedbank Cape Winemakers Guild Auction. Se program på www.capewinemakersguild.com
Desuden arrangerer WOSA store samlede vinsmagninger, hvor en stor del af de sýdafrikanske vinproducenter præsenterer deres vine. I de nordiske lande finder disse smagninger i år sted
13. oktober 2008 i Sverige
15. oktober 2008 i Norge
17. oktober 2008 i Finland
I Danmark er markedsandelen for sydafrikansk vin øget i de seneste år:
2001 markedsandel 3,06% 5,9 mio liter
2002 markedsandel 4,35% 8,5 mio liter
2003 markedsandel 4,32% 8,72 mio liter
2004 markedsandel 4,5% 8,79 mio liter
2005 markedsandel 5,0% 9,69 mio liter
2006 markedsandel 6.0% 11,93 mio liter
2007 markedsandel 6.4% 12.85 mio liter
(kilde: VSOD)
For at øge vinturismen samarbejder WOSA tillige med turistbureauer i Western Cape.
Ms Su Birch og Dr Paul Cluver er henholdsvis administrerende direktør og formand for WOSAs bestyrelse.
Wines of South Africa